Som pleaser forsøger du konstant at undgå følelsesmæssige kriser, som kan opstå i relationer til andre. Som pleaser vil du for alt i verden undgå afvisninger og undertrykker derfor dine egne grænser og behov, for i stedet at tage dig af din partners behov og ønsker. Angsten for at miste er så stor, at du er klar til at gøre hvad som helst for din partner. Men angsten for at miste gør i stedet, at du mister dig selv helt. Din partner har sandsynligvis valgt dig, fordi du er så god til at fokusere på hans/hendes behov.
Det er svært at slippe rollen som pleaser
I en rolle som pleaser, lider du af behagesyge og higer efter at behage alle andre end dig selv. Du vil bare være hjælpsom, god og yde omsorg, for sådan mener du, at du er den bedste version af dig selv. Inderst inde tror du selv, at du kan blive forladt eller straffet, hvis du prioriterer dig selv før andre. Derfor har du det bedst, når andre påskønner din pleaser adfærd.
Du har ikke erfaring med andet end pleaser adfærd, men du genkender smerten og sorgen, når du bliver afvist eller holdt ud i strakt arm. Du oplever måske svigt fra partnere, som kan udnytte din behagesyge på værst tænkelige måde. Som pleaser kan du derfor ende med at fornægte dig selv kærlighed, fordi du til sidst ikke tror på den længere. Du gør så meget godt for alle andre og får så lidt igen.
Læs også: Når du er desperat efter kærlighed
Behagesyge starter i barndommen
Allerede tidligt i barndommen har du måske lært, at “kærlighed” er noget, du skal gøre dig fortjent til. Her er din behagesyge begyndt. Du har fået anerkendelse, når du har tilpasset dig og gjort noget godt. Du har ikke lært at balancere egne behov op imod hensynet til andre mennesker og har mistet dig selv ved at overfokusere på andre.
Du har været vant til, at “kærlighed” kan blive taget fra dig uden varsel og det har du taget med ind i dit voksenliv. Nu har du den dybe overbevisning om, at hvis du er god og gør andre glade med din pleaser adfærd, så bliver du i sidste ende elsket og får dine behov opfyldt. Sådan hænger det bare ikke sammen. Resultatet bliver dårligt selvværd, stress og ødelagte relationer og det bliver til et destruktivt mønster i kærlighed, indtil du får øjnene op for det selv.
Stil dig selv disse spørgsmål og vær helt ærlig:
- Beslutter du ud fra, hvad der gør andre glade og lykkelige?
- Laver du meget frivilligt arbejde?
- Er du i et forhold til en meget dominerende partner, eller har du været?
- Bager du ofte kage til klassen eller jobbet?
- Er det dig, der står for flest huslige opgaver i hjemmet, eller er det ligeligt delt?
- Er du i kontakt med din intuition?
- Har du sex, som du selv ønsker det,eller som din partner vil have det?
- Kan du give udtryk for din vrede, hvis dine grænser overtrædes?
- Køber du mange gaver uden anledning? Bare fordi…
- Siger du ja til ekstra arbejde, selvom du er flad og egentlig mener nej?
Er det ikke meningen, at jeg skal være sød?
Der er intet galt i at være sød og givende. Problemet er, hvis du er en pleaser, fordi du vil opnå noget bestemt fra et andet menneske. Det er dette, du skal have øjnene op for. Giver du, for at forsøge at få noget igen i form af nærvær og kærlighed?
Hvis du er sammen med en mand, der uden tvivl fortæller dig, at han synes, du er den mest fantastiske kvinde på planeten, og du føler dig tilfreds og sikker i hans kærlighed, kan du gøre alt det, du har lyst til for ham. Fordi du gør det som en selvfølge og en gengældelse af den kærlighed, han giver dig.
Jeg lider af behagesyge
Jeg er en pleaser og har altid været den, der har holdt mine forhold kørende. Jeg har altid været den opmuntrende og givende i forholdet. Min mand skulle bare være glad – også på de dage, hvor han ikke var glad.
Når jeg har haft fornemmelsen af, at der var noget galt, har jeg forsøgt med dejlige overraskelser og pleaser adfærd. En opmuntring kunne være, at jeg købte billetter til en fodboldkamp, kokkererede hans livret, bagte en kage til ham eller købte en gave til ham. Det har altid været et tungt og ulige ansvar, at være den eneste, der gav noget i forholdet.
Elsker du mon også mig?
Jeg har altid være den første i forholdet til at sige “Jeg elsker dig” , selvom vi ikke var nået dertil endnu. Han var slet ikke parat til at kunne gengælde mine ord. Jeg har rakt ud efter hans hånd i bilen, når han ikke har taget min hånd. Jeg har været på konstant vagt overfor, hvor meget kærlighed og opmærksomhed en mand gav mig – eller rettere, hvor meget han ikke gav mig. Kan du genkende min pleaser adfærd?
I kærlighed har jeg været på overarbejde og har aldrig kunne slappe af. Jeg har ville sikre mig, at forholdet fortsatte, uanset hvilket forhold jeg var i. Mine grænser er ofte blevet overskredet på flere måder og jeg har truffet mine beslutninger ud fra, hvad der ville gøre ham glad og lykkelig.
Pleaser adfærd er hårdt arbejde
Jo mere jeg elskede, jo mere ulykkelig blev jeg. Og ved du hvad, jo mere jeg gjorde for at sikre, at manden elskede mig, jo mere ulykkelig blev jeg. I stedet for at gengælde min kærlighed, trak mændene sig baglæns og gjorde det tydeligt, at min pleaser adfærd var utiltrækkende. Jeg forstod ikke mekanismen og biologien. Jeg forstod ikke, at jeg ikke kunne kontrollere forholdets gang.
Læs artiklen: Slip kontrollen i forholdet
Pleaser er et forsvar mod skam
Perfektionisten og pleaseren er nært beslægtede som forsvars-strategier mod skam. Allerede tidligt i barndommen lærte jeg, at kærlighed var noget, jeg skulle gøre mig fortjent til. Jeg blev ubevist vænnet til, at kærligheden blev taget fra mig igen, når jeg ikke levede op til forventninger.
Mine forældre støttede mig ikke i at mærke mine egne behov og lære mine impulser at kende. Min selvopfattelse blev ubevidst lavet om til, at jeg ville blive straffet og forladt, hvis jeg prioriterede mig selv og mine egne behov. Kærligheden var betinget af en særlig adfærd, så jeg overfokuserede altid på andres behov og høstede ros og anerkendelse. “Hvor er hun bare en dygtig og klog pige”. Dette har jeg taget med ind i mit voksenliv i form af behagesyge.
En pleaser adfærd kan ændres
Som 40 årig begyndte jeg at søge forståelse for mine mange kampe i kærlighed. Det gik op for mig, at min dybeste overbevisning var, at hvis jeg gjorde andre glade, ville jeg blive elsket. Jeg mistede mig selv og lærte at overfokusere på andre menneskers behov.
Det er svært at slippe rollen som pleaser. Det er så indgroet i mig at behage andre, være hjælpsom, god og yde stor omsorg. I mit indre er der noget, der fortæller mig, at jeg vil blive straffet og forladt, hvis jeg prioriterer mig selv.
Min læring som pleaser
I mit tilfælde har jeg altid været den, der gjorde gode ting, fordi jeg ville være sikker på, at han elskede mig og så, hvor fantastisk jeg var. Med andre ord, jeg ville sikre mig, at han ikke havde nogen grund til at forlade mig. Hvis blot jeg havde vist på det tidspunkt, at jeg ubevist jagtede ham og gjorde det umuligt for ham at jage mig. Han skulle jo slet ikke anstrenge sig. Hvorfor skulle han prioritere mig og kæmpe hårdt for mig, når jeg gjorde alt for ham?
Læs også: Jagten på den perfekte mand
Det værste er selvfølgelig altid sket for mig. Mændene har trukket sig og har optrådt ukærligt eller uinteresseret, jo hårdere jeg har forsøgt med min behagesyge.
If it is meant to be
Sætningen “If it is meant to be, it will be” er blevet mit mantra i mange sammenhænge. Hvis jeg går på date, starter et forhold eller går til en jobsamtale. Jeg lader det flyde. Jeg lader det komme til mig, som er planlagt for mig. Det lyder måske en smule spirituelt, men jeg vil aldrig mere forsøge at styre, tage kontrol eller være desperat. En afvisning betyder ikke noget. Det var bare ikke “meant to be”. Jeg arbejder med min selvkærlighed og forstår nu, at jeg ikke selv kan forcere noget, der ikke er meningen.
Et kærlighedsforhold skal kunne give mig noget ekstra og berige mit liv, et parforhold er ikke noget jeg behøver, for at jeg er glad og tilfreds med livet. Jeg vil ALDRIG mere være needy eller afhængig af noget eller nogen – kun af mig selv.
Bryd dit pleaser-mønster
Der vil være afvisninger og følelsesmæssige konflikter i hele livet. Vi skal kunne acceptere smerten i en afvisning og lære af den. Den eneste du kan miste er dig selv, husk det. En dag kan du forstå dette. Du skal til at lære at rumme ubehaget fra nu af.
Du skal slukke autopiloten, bryde dit mønster og stå ved sig selv. Du skal lære at sige din mening, mærke efter indeni og træffe beslutninger, som måske kan skabe uenighed. Men du skal træffe beslutninger og ikke læne dig op af andres ønsker. Det kræver stor øvelse at slippe din behagesyge. Men pludselig en dag vil du opdage, at smerten indeni ikke behøver at være der. Det er en overvældende følelse.
