Sætter du dit hjerte på spil i jagten på den perfekte mand? Jeg ved godt, at du ikke ønsker at sabotere dit forhold med vilje, men måske gør du det ubevist. Du har de bedste intentioner for kærligheden og ønsker brændende, at det bare skal fungere. I stedet for at få ham til at jage dig, så går du igang med at jagte ham.
Før mit ægteskab var jeg et klassisk eksempel på, hvad du ikke skal gøre. Så, når jeg skriver om alle disse saboterende fejl, kommer det fra én, som har begået mange af dem. Havde jeg vidst, hvad jeg ved nu, så havde det sparet mig en masse ærgelse, skam og ydmygelse for at sige det mildt. Her får du min listen over de fejl, som jeg ser mange af os kvinder begår i jagten på den perfekte mand.
Du jagter selv den perfekte mand
Når en mand kan lide dig, er du ikke i tvivl. Han vil IKKE sende dig utvetydige beskeder eller misvisende signaler. Hvis han kan lide dig, vil han gøre det tydeligt og du vil aldrig tvivle. Dit job er kun at vise ham, at du er interesseret, så han ikke føler sig afvist. Send ham et sødt smil, få øjenkontakt og flirt med ham. Det er alt, hvad du skal gøre, for at få ham til at jage dig. Hvis en mand ikke udnytter denne chance, så er han desværre bare IKKE vild med dig.
Når kvinden overtager jagten
I stedet for at trække sig, går mange kvinder igang med en mission, hvor de vil overbevise manden om, at han burde være sammen med hende. Med andre ord, så indleder hun jagten på den perfekte mand. Hun skriver derfor sjove beskeder til ham, møder op på steder, hvor hun regner med, han befinder sig. Hun indleder samtaler med ham, og måske vælger hun at invitere ham ud. Hun overbeviser sig selv om, at vi i dag er i en tid, hvor mænd og kvinder er lige, så hun kan sagtens tage initiativet. Manden svarer høflig tilbage, hun misforstår ham og tror, at han er interesseret i hende. Han svarer pænt, men han tager ikke initiativ eller siger ja til invitationen.
Læs også: Når han trækker sig. Hvad skal du gøre?
Overlad pladsen til manden
Måske lyder det unfair, hvorfor kan du ikke være proaktiv i dit kærlighedsliv og opsøge ham? Det kan du bare ikke. Sådan fungerer tingene ikke. Du kan IKKE ændre på biologien. Sådan har det altid været, sådan er det stadig.
Mænd afviser ikke nødvendigvis initiativrige kvinder. Det kan være flatterende for en mand, når en kvinde tager initiativ. Men efter dette initiativ skal hun lade ham være, give ham plads til jagten. Det er sådan mænd bliver engageret og udvikler deres følelser. Det er sådan, de får lyst til at bruge tid og energi på et forhold. Hvad enten du er single, eller du er i et forhold nu, så jagt ham ALDRIG. Hvis der er noget, du i stedet bør gøre, så er det at trække dig lidt, men samtidig vise din interesse for ham, når han jagter dig.
Dronningen går ikke på jagt,
så taber hun kronen!
Du gør den perfekte mand til et objekt
Forhold går typisk i stykker, når du fokuserer for meget på dine egne ønsker i stedet for din partners behov. Det går skævt, når du kun har fokus på det, du selv ønsker, dine egne bekymringer, din frygt eller behov og du glemmer helt at tænke på, hvad din mand tænker og ønsker. Du gør ham til et objekt, som skal bruges for at opnå en bestemt position i dit liv.
Læs også artiklen: Deler du din kærlighed på Facebook
Han er den perfekte mand og skal være min
Hvis du ikke kan holde en mands interesse efter få dates, er det måske fordi, du bliver fikseret på det, du selv gerne vil opnå. Du drømmer om at kunne sige, at I er kærester, at du har mødt den perfekte mand, at du er elsket, at du har fundet din soulmate og at du endelig har det, du altid har ønsket dig nemlig ægte kærlighed. Du begynder at spørge ham, hvad han føler for dig. Når du gør det, vil han ikke mærke nogen forbindelse til dig. Du anvender ham, som midlet til dit mål om at være værd at elske. Denne ubeviste selvoptagede tankegang kan spænde ben, ligegyldig hvor I er i forholdet.
Må jeg slet ikke gøre ting for ham? Han er jo den perfekte mand.
Selvfølgelig må du gøre ting for ham. Men når du laver lækker mad til ham, gør rent for ham, giver ham god sex og fortæller ham, hvor meget du kan lide ham, så rammer du ham stadig ikke på det dybe psykologiske plan. Her gør du ting for ham, for at få ham til at føle noget bestemt for dig og måske gøre noget bestemt. Du er stadig væk ikke der, hvor du aktiverer en mands ønske om at binde sig eller investere sin tid i dig. Det, der vil få dig derhen, er at du træder udenfor dig selv og ser ham, som den han er. Dette vil ikke få ham til at jage dig.
Læs også: Min kærligheds Beredskabsplan, når jeg går i panik!
Du føler, du har ret til ham
Et turn-off hos en mand, er når en kvinde mener, hun har ret til noget og forventer noget af ham. Mænd elsker kvinder med høje standarder, men mænd vil stadig gerne anerkendes. Han ønsker ikke en forkælet møgunge, som bare forventer, at han gør visse ting og opfører sig på en særlig måde.
Den perfekte mand vil føle sig værdsat
Manden ønsker kort og godt, at du sætter pris på ham, præcis som han er. Det er det primære brændstof en mand har brug for i et forhold. Når du sætter pris på ham, har du nøglen til at åbne hans hjerte. Alle mænd har brug for at føle sig værdsatte for at forpligte sig i et forhold. En utaknemmelig kvinde, som opfører sig som om hun har ret til noget, er ikke tiltrækkende i en mands øjne.
Værdsættelse er essentielt og endda så meget, at en mand vil undgå et forhold eller gøre det forbi med en kvinde, som ikke kan eller vil sætte pris på ham. Selvfølgelig vil kvinder også værdsættes, men behovet er ikke helt på samme måde. Kvinden ønsker at blive forgudet og passet på. Hun har ikke brug for, at manden anerkender, hvad hun gør, hun har blot brug for at mærke, at han passer på hende og vil deres forhold.
Den mand han er, det er den perfekte mand
Når du ser en mand, som den han er og du værdsætter ham, så åbner du ham op og aktiverer hans ønske om at binde sig til dig. Det skal være ægte. Når du træder væk fra dig selv, ser på ham og anerkender ham for den han er, så vil magien opstå. Det er ikke for måden, han får dig til at føle dig på og ikke for det, han gør for dig, men en anerkendelse af ham som person, at han er den perfekte mand præcis, som han er.
Læs også: Når han trækker sig
Måden du elsker dig selv på,
er måden, du lærer andre,
at de skal elske dig på.
Du er needy og desperat
Du kender sikkert ordet needy. På dansk vil jeg oversætte det med kærligheds-trængende. Det er der desværre mange af os, der har med i livet. Vi higer efter at mærke den ægte kærlighed. Needy er et godt ord. Normalt, når man taler om at trænge eller være needy, taler man om en adfærd, hvor man er alt for tilgængelig, ringer for meget, sender for mange sms’er, bliver jaloux, ønsker at være sammen hele tiden og få opmærksomhed konstant. Men at være needy er også et behov og et tankemønster, som skaber din adfærd.
Eksempel: Du har hele tiden brug for at få bekræftet, at han stadig vil dig, så du går i panik, hvis han ikke ringer eller skriver tilbage, når du har skrevet til ham. Du bliver jaloux, hvis han bruger sin tid med andre, du gør ham til centrum i dit liv, du bliver besat af ham, rædselsslagen for at han vil forlade dig osv.
Manden skal udfylde et tomrum
Når du er needy, forsøger du, at få et andet menneske til at udfylde et indre tomrum. Du tror, at dette menneske kan give dig noget, som du ellers ikke kan opnå og som du ikke kan give dig selv. Det er følelsen af at være nok, at være værd at elske. Men dette er ikke noget, du kan søge hos et andet menneske, det er noget, du skal søge indeni dig selv. Kærligheden starter hos dig.
Kærlighed er ikke lig med konstant frygt
Selvom vi har konstant kontakt på de sociale medier, føler mange mennesker sig alene. Vi mangler simpelthen rigtig kontakt med hinanden. Der er ikke noget galt i dette. Problemet er, når du placerer alt håb på en mand og forventer, at han er den perfekte mand, som vil vende din lykke og gøre dig hel. Så giver du dette forhold hele din opmærksomhed og bliver bange for at miste ham igen. Når et forhold er din eneste kilde til glæde, vil du være needy, virke omklamrende og desperat. Desperation hiver al energi ud af kærligheden.
Læs artiklen: Skru ned for desperationen
Slip kontrollen over den perfekte mand
Du kan ikke tvinge nogen til at elske dig! Du kan ikke tvinge nogen til at gengælde dine følelser! Hvis han ikke er klar til dig jeres forhold, så skal du lade ham gå. Lad være med at stresse dig selv over, hvad der gik galt og hvad, du kunne have gjort anderledes. Fokuser på dig selv, på at være den bedste udgave af dig selv. Læg fokus på dit eget gode liv.
Stiller han mon snart spørgsmålet?
Der vil altid være noget, vi bekymrer os om. I starten tænker du måske, at så snart han har forpligtet sig, vil alt blive godt og du vil føle dig sikker på ham. Men sådan fungerer det sjældent. I stedet bruger du dine tanker på at bekymre dig om, hvornår han siger til dig, at han elsker dig, hvornår han vil flytte sammen med dig og hvornår han stiller det store spørgmål. Når du er blevet gift med ham bekymrer du dig så om, han stadig er tiltrukket af dig eller om han er dig utro.
Læs artiklen: Når han trækker sig
Glem alt om unødig drama med den perfekte mand
Bekymring suger al glæde ud af et forhold og gør det hele anspændt. Mange problemer kunne forsvinde, hvis vi kvinder stoppede med at overtænke og overanalysere og bare var i forholdet uden at tænke så meget. Vi gør det ofte kompliceret. Vi skaber drama og problemer, som ikke findes. Når du holder op med at gøde din egen frygt og bekymring, sker der noget magisk. Du giver nemlig forholdet plads.
Du knytter dig for hurtigt
Hvis du opfører dig som om, I er i et forhold med det samme, så får du ikke et forhold til ham. Han vil trække sig. Sådan her foregår det ofte: Kvinden møder en mand og bliver vild med ham. Hun stiller sig selv til rådighed, lukker ned for andre potentielle kærester og fokuserer kun på ham. Han er den perfekte mand. Han mærker dette med det samme.
“Kan man som kvinde lade være med at italesætte forholdet med et ord; vi er nu kærester eller andet, så kommer man meget langt meget hurtigt. Hvis jeg skal have de der “spejderemblem” på mig, hvor der står kærester, så kan jeg ikke slappe af i et nyt forhold. Men meget hurtigt spørger kvinden altid, hvad skal du til sommer, hvornår skal vi ses igen og meget andet. Hun slapper ikke af og lever i nuet med mig.” Thomas 42 år
Han tager dig for givet
Det kan være svært at holde mulighederne åbne, når du møder en mand, du ser som den perfekte mand fra starten. Du må bare aldrig opføre dig som om, du er hans kæreste, før du virkelig er det. Det vil kunne føre til, at han tager dig for givet og at han derfor tager for sig af alt det gode, uden at han forpligter sig til dig.
Du skal være fri og glad
Når du opfører dig som hans kæreste, uden at han er klar, så virker du ekstremt desperat og det tiltrækker ikke nogen. Hvis han derimod ved, at han er sammen med en dejlig, fri og glad kvinde, der hviler i sig selv, så ved han også, at hun smutter fra ham, hvis han ikke giver noget af sig selv. Det vil han sjældent risikere.
Du er negativ og kritisk
Det eneste manden ønsker, er at gøre sin kvinde glad. Hvis han føler, at det er en umulig opgave, så bliver han ikke i forholdet. Ingen mand ønsker drama eller være skraldespand for negative følelser. Der er intet elskeligt ved en kvinde, der er krævende, irriterende, sarkastisk, bitter, frustreret og vred. Det vil være svært for ham at håndtere alle disse negative følelser og svært for ham at holde af dig.
Du skælder ham ud
Hvis du bliver sur på ham, fordi han ikke bruger nok tid med dig, giver du ham absolut ikke lysten til at være sammen med dig. Ingen synes om at være et sted, hvor man får skæld ud og bliver bebrejdet. Hvis du ønsker et godt forhold, skal du have positiv energi med ind i forholdet. Det vil gøre den store forskel.