Der er flere gaver at hente i selvudvikling. At kunne forstå sig selv, have selvindsigt, giver dig mulighed for at vokse, se klart og hæve din selvfølelse. Når du flirter med livet, slipper frygten for det fremmede og skubber til din komfortzone, vil du opnå følelsen af ultimativ frihed.
Friheden, du opnår gennem selvudvikling, gør dig i stand til at leve i en ny form for lyksalighed og indre ro. Du vil være i stand til at få det fulde udbytte af livet, slippe skyld, skam og lavt selvværd. Gennem selvudvikling kan du opdage store kvaliteter hos dig selv, som du måske har tabt i gennem livet i din søgning efter lykken.
Når du gennemgår selvudvikling
I selvudvikling arbejder du med at genopbygge dig selv, styrke dine gemte kompetencer og dit selvbillede. Det hele handler jo i virkeligheden om at have et godt liv, hvor du trives. Det handler om at tage ansvar for dig selv og dit liv. I selvudvikling finder du empati for andre mennesker i din accept af dig selv. Din kærlighed til dig selv og til livet vil vokse. Selvkærlighed betyder også, at du slipper gamle mønstre og historier om dig selv.
Bliv bevidst om dig selv
Skab større bevidsthed om dig selv, se din egen andel i dine relationer til andre mennesker og tag ansvar for dig selv og dit liv. Slip skyld og skam. Lad alt drama forsvinde og brug din energi på autentisk næstekærlighed og selvkærlighed.
Jeg håber, du bliver inspireret af mine artikler om selvkærlighed.
De bedste tanker fra
Sofie