En narcissist kan være charmerende, karismatisk, forførende, spændende og virke meget interesseret og involveret i dig med det samme I mødes. En narcissist kan også være arrogant, udnyttende, manipulerende, kold, konkurrenceminded, egoistisk, ond, krævende, aggressiv og hævngerrig.
Du kan forelske dig i hans charmerende side og blive ødelagt af hans mørke side. Det kan være forvirrende, men det giver mening, når du forstår, hvad der driver ham. Denne viden kan beskytte dig fra hans lege, løgne og psykiske manipulation. En narcissist kan også være en kvinde, men er i det følgende beskrevet som den mandlige narcissist.
Narcissistisk personlighedsforstyrrelse
Narcissistisk personlighedsforstyrrelse er meget vanskeligt at behandle, da det er en stærkt forankret personlighedsforstyrrelse, som har fællestræk med psykopati. En narcissistisk personlighedsforstyrrelse kan først diagnosticeres ved en mentalundersøgelse og dette er en psykiaters opgave.
Du kan være ganske sikker på, at selvom du mistænker din partner for at have en narcissistisk personlighedsforstyrrelse, så går han ikke i behandling. Han vil aldrig acceptere, at han har brug for hjælp, det strider jo helt imod hans grandiose selvbillede. Du må derfor ikke gå med et ønske om en udredning, for du vil ikke få ham diagnosticeret med en narcissistisk personlighedsforstyrrelse. Hvad vil det hjælpe dig i øvrigt, du kan ikke ændre på ham og hans usunde adfærd.
En Narcissist har et svækket eller underudviklet selv. Han tænker og fungerer anderledes end andre mennesker. Han opfører sig anderledes, fordi hans hjerne er anderledes koblet sammen. Han kan ikke selv gøre for det, men du kan ikke ændre det. Derfor er det vigtigt, at du forstår, hvad du er oppe imod? Det er faktisk uvæsentligt, om din partner er narcissist eller ej. Det eneste, der er vigtigt, er hvordan du har det med din partner, og om du udsættes for en adfærd, der nedbryder din personlighed.
Narcissistiske personlighedstræk
Graden af narcissisme varierer fra narcissistisk personlighedsforstyrrelse til at have narcissistiske personlighedstræk. Nogle har flere og mere intense narcissistiske personlighedtræk, andre har mildere og færre narcissistiske personlighedstræk, men baggrunden for at have udviklet denne usunde adfærd, er den samme.
Hvis du ønsker forståelse for din egen situation, bør du opsøge en behandler, der kender de narcissistiske personlighedstræk, så du bliver mødt med forståelse. Det kan være svært at tale med andre om din situation og din mistanke, hvis de ikke forstår disse mønstre og vi kan jo ikke bare kalde nogen noget, uden at have belæg for det. Her får du listen over narcissistiske personlighedstræk og baggrunden for disse:
En narcissist er sårbar
En narcissist har en stærk personlighed, men han er i virkeligheden meget sårbar og skrøbelig. En narcissist lider af en dyb fremmedgørelse, tomhed, magtesløshed og manglende mening i livet. På grund af hans ekstreme sårbarhed, kræver han magt og med stor årvågenhed kontrollerer han mennesker og deres følelser. Han viser aldrig sårbare følelser som frygt, skam og tristhed. Disse følelser er tegn på svaghed i hans verden.
Hans forsvarssystem, som jeg beskriver nedenfor, beskytter ham selv, men skader andre mennesker. Når han føler sig mest usikker, er han mest ondsindet. Du kan aldrig fremtvinge hans respekt, men du kan modsætte dig hans respektløshed!
En narcissist er fyldt med skam
Under facaden lever giftig skam, som måske ikke engang er bevist for ham. Skam får en narcissist til at føle sig usikker og utilstrækkelig, dette er følelser, han nægter for sig selv og andre. Han kan derfor ikke håndtere kritik, ansvar, uenigheder eller negativ feedback, selvom det er konstruktivt. I stedet kræver han en ubetinget og positiv hensyntagen fra andre.
Læs artiklen: Ham du ikke må elske
Arrogancen er tydelig
For at kompensere for sine mindreværdsfølelser opretholder den mandlige narcissist en overlegen attitude. Han er ofte arrogant, kritisk og fuld af foragt for andre mennesker inklusiv grupper af mennesker, hvor han føler sig overlegen fx. indvandrere, etniske minoriteter, folk af lavere økonomisk rang og mennesker uden nogen uddannelse. Han trykker andre ned, hvor han kan hæve sig selv op.
En narcissist er betaget af rigdom, status og berømmelse. Han lægger vægt på, hvordan han bor og hvilken bil, han kan vise frem. Han gør alt for at komme frem i verden. Hvis nogen står i vejen for ham, bliver han fjendtlig og skadelig.
Grandiositet er hans kendetegn
En narcissist skjulte skam omvendes til en selvophøjet adfærd. Han ser sig som mere værd og prøver at overbevise sig selv om sit værd, at han er unik, noget særligt, den smarteste, rigeste, mest attraktive og mest talentfulde. Derfor tiltrækkes den mandlige narcissist ofte af berømtheder og mennesker med høj status,
Når han er i forhold med rige, kloge, dygtige kvinder, er han overbevist om, at han er bedre end alle andre. Som kvinde, falder du for hans overdrevne charme og forførelseskunst. Det er svært at modstå. Han slår benene væk under dig og samtidig smadrer han langsomt dit selvværd, din udstråling, viljestyrke og dit mod.
En narcissist har ret til ALT
En narcissist føler at han har ret til at få, hvad han har brug for uagtet hans opførsel. Hans følelse af at have ret til, slører hans indre skam og usikkerhed. Han overbeviser sig selv om, at han er mere værd og har ret til en bedre behandling end andre. Hans tid er mere værdifuld end andres og han behøver ikke vente i kø ligesom os andre.
Der er ingen grænse for, hvad den mandlige narcissist forventer af andre. Forhold er som en ensrettet gade, for du er mindre værd end ham selv. Han ser ikke sin opførsel som hyklerisk, fordi han føler sig overlegen og speciel. De regler der gælder andre mennesker, de gælder ikke for ham. På et socialt plan befinder En narcissist sig bedst i centrum, for han har svært ved at lytte og sætte sig ind i andres situation.
En narcissist mangler empati
En narcissists evne til at reagere følelsesmæssigt og udtrykke passende omsorg og bekymring er markant forringet. En narcissist mangler empati. Han kan ikke genkende eller identificere sig med andres følelser og behov. Han kan ikke mentalisere.
Den mandlige narcissist kan påstå at elske dig, men du skal beslutte, om du føler dig elsket på den måde, han behandler dig. Ægte kærlighed kræver empati, medfølelse og stor viden om den, vi holder af. Vi viser normalvis oprigtig bekymring for den anden persons liv og trivsel. Vi prøver at forstå hans/hendes oplevelse og verdens anskuelser, selvom det kan afvige fra vores.
Hvis du ikke har oplevet ægte kærlighed, eller hvis den blev sløret i et misbrug i hjemmet (dine forældre), kan du muligvis ikke gennemskue og værdsætte ægte kærlighed eller forvente, at du bliver behandlet bedre.
Læs også artiklen med 8 tydelige kærlighedstegn
Uden empati er en narcissist derfor egoistisk, sårende og iskold, når han ikke har brug for sin overfladiske charme og falske samarbejdsvilje. For en narcissist er alle forhold transaktionelle. I modsætning til at reagere på følelser, er han kun interesseret i at få opfyldt egne behov, selvom det betyder, at han udnytter andre, snyder, lyver eller overtræder loven. Selvom den mandlige narcissist måske føler spænding og lidenskab i de tidligere faser af jeres forhold, er dette ikke kærlighed. Det er begær.
En narcissist vil aldrig angre
Den mandlige narcissist er kendt for sit spil. At ofre sig for sin elskede findes ikke i hans bog. Hans mangel på empati gør, at han ikke angrer den smerte, han forårsager andre. Hans kognitive, følelsesmæssige intelligens giver ham desværre den fordel, at han kan manipulere og udnytte andre til at imødekomme egne behov.
Han vil gerne sættes i relation med mennesker, der nyder høj status. Derfor kan han finde på at name-droppe berømtheder eller tagge kendisser i et opslag på de sociale medier, som om de er bedste venner. Han nyder at vise dyrt designertøj, dyre vine og luksuriøse ure frem. Han spiser gerne på de bedste Michelin-restauranter.
Det er ikke fordi, den mandlige narcissist nyder livet. Han kan kun mærke sig selv gennem anerkendendelse udefra og ved at få bekræftet værdien af materielle ting. Alt dette materialistiske forblænder mange, og ligesom hans ekstreme charme virker forførende, så tiltaler jetsetlivet mange af os. Hele denne attraktive facade skjuler tomhed.
En indre tomhed truer
En narcissist mangler en positivt og følelsesmæssig forbindelse til sig selv, hvilket gør det vanskeligt for ham at skabe følelser for andre. Hans underudviklede selv og hans mangelfulde indre ressourcer kræver, at han er afhængig af andre til validering af sit værd. I stedet for selvtillid frygter han at være uønsket. Han kan kun beundre sig selv, som han spejles i andres øjne.
Til trods for hans praleri og beundring af sig selv, higer den mandlige narcissist efter opmærksomhed og konstant beundring. Hans selvfølelse afhænger af, hvad andre synes om ham, så derfor prøver han at kontrollere, hvad andre synes, for at få det bedre. Han bruger forhold til selvophøjelse og til sin narcissistiske forsyning. På grund af hans indre tomhed, er han aldrig tilfreds, uanset hvad du gør for at udfylde hans tomhed. Han udnytter dig og dræner dig for alt.
Forholdet bliver vanskeligt
Det er de forsvarsmekanismer, der bruges af den mandlige narcissist til at beskytte hans sårbarhed, der gør forholdet til en narcissist så vanskeligt. Det almindelige forsvar er arrogance, foragt, benægtelse, projektion, aggression og misundelse. Han kan være både bøddel og offer og ofte svinger han mellem disse yderligheder.
Med arrogance og foragt puster den mandlige narcissist sit ego op med overlegenhed for at beskytte sig mod sin egen utilstrækkelighed. Med fornægtelse fordrejer han virkeligheden, så han kan leve i en oppustet fantasiverden og beskytte sit skrøbelige ego. Han fordrejer, rationaliserer, vrider fakta og bedrager for at undgå noget, der kan forårsage en skramme i rustningen, som er så tyk, at ingen beviser eller modargumenter trænger igennem.
Læs også artiklen: Går han fra sin kone?
Med projektion og skyld flyttes ansvaret, så en narcissist bliver uskyldig. Dette forsvar tjener den samme funktion som benægtelse. Projection er en ubevidst proces, hvor en narcissist ikke behøver at opleve noget negativt i sig selv, men ser det som noget ydre. Disse træk bliver i stedet projiceret over på et andet menneske eller en gruppe mennesker. Du bliver den, der er egoistisk, svag, uelskelig og værdiløs.
En narcissist vil overføre sine svagheder til dig
Den mandlige narcissist overfører sin svagheder på sine omgivelser. Han antager at du eller dine børn, din kollega, din far eller andre er psykisk syge, egoistiske, krænkende og lignende.
Projektion er nedbrydende og skader selvtilliden hos mennesker tæt på en narcissist – især børn. Systematisk fjerner han din indre balance, selvværd og selvtillid, så du ikke længere kan fungere som et selvstændigt tænkende menneske, men i stedet bliver afhængig af ham.
Han tilbageholder facts og sandheder for dig og erstatter dem med løgne, falske oplysninger og usand information. Ligeledes skjuler og gemmer En narcissist fysiske ting for dig og påstår herefter, at du også glemmer alting og er et forvirret rodehoved, når du ikke kan finde tingene.
Læs artiklen om økonomisk vold
Hans aggression bruges til at skabe sikkerhed for ham selv ved at skubbe folk væk. En narcissist ser verden som fjendtlig og truende, og bevæger sig derfor aggressivt mod mennesker, både med ord og opførsel. Han er klar til at overtræde loven for at hævne sig, fjerne en ydmygelse og for at gendanne sin stolthed.
Den mandlige narcissist narcissist skal være den bedste. Han kan ikke glæde sig over andres succes. Hvis en anden har det, han vil have, føler han sig mindre værd. En narcissist er ikke bare misundelig, han vil reagere med snyd, hævn og manipulation for at nedgøre andre og sættes sig selv højere. En narcissist er ofte misundelige på sine børn og starter denne nedgørelse, når han føler sig truet. Forestil dig en narcissist, som har både en datter og en søn.
Datteren vil blive forgudet og sat på en piedestal. Sønnen vil blive nedgjort og skammet ud, for han vil være en trussel for sin far jo ældre han bliver. Han vil blive stærkere, hurtigere, klogere, smartere og mere vellidt, så han skal nedgøres inden.
Narcissist eller psykopat?
Der er ligheder mellem den grandiose narcissist og psykopaten.
Psykopaten er ikke interesseret i og ej heller afhængig af andre menneskers beundring. Mennesker er for ham besværlige og står i vejen for ham. Han kan ikke afkode andre menneskers følelser. Derfor er han primært interesseret i relationer til andre mennesker i det omfang, han kan få noget ud af dem. Han har svært ved at være i relationer. Han manipulerer og spiller en rolle, som han tror vil få den anden til at gøre det, han ønsker. Psykopaten keder sig nemt og har brug for intense oplevelser for at holde kedsomheden på afstand. Det fører ofte psykopaten ud i kriminalitet, hvor han har brug for at styre hele verden bag kulissen.
En narcissist har ikke samme behov for, at der skal ske noget spændende. Men for ham er omverdenen et publikum, hvor han projicerer sit store selvbillede ud for at tiltrække opmærksomhed, anerkendelse og få sit ego i centrum. Han har brug for at blive hyldet.
Både en narcissist og en psykopat har brug for at dominere, men de anvender magten forskelligt. Begge bryder de love og regler, men en psykopaten er grænseløs, hvor en narcissist begrænser sig.
Her er din alarmklokke
I begyndelsen af et forhold med den mandlige narcissist, vil han idealisere dig. Han er ekstraordinært fantastisk og forstående. Den mandlige narcissist vil kun være sammen med dig og har aldrig oplevet noget lignende. Han idealiserer dig og forstærker derved sin følelse af at være speciel. Men han ser dig ikke, som du er eller som et selvstændigt individ. Han projicerer sine grandiose forestillinger over på dig, så du bliver som en forlængelse af hans egen grandiositet. Sammen er I endnu mere fantastiske.
Hvis du har lavt selvværd, kan dette være meget forførende at opleve. Du bliver flyvende, der er noget indeni dig, der falder på plads, en ubevidst del af dine psyke, som du har ledt efter længe. Du bliver overvældet og draget, han må være din soulmate og det her er meant to be. Han møder dig med en større forståelse, end du nogensinde har oplevet. Dit selvværd får et kæmpe boost (indtil det knækkes helt). Du oplever en enorm erotisk tiltrækning og magisk sex. den mandlige narcissist forstår dig og din krop. Du bliver glad for din krop i en kort periode.
Indeni dig er der en stemme, der siger, at du nok bør lade være. Lyt til denne stemme, det er din intuition, der taler. Det her er nemlig for godt til at være sandt. Al den energi han giver dig, den vil han med tiden suge ud af dig igen og han vil efterlade dig drænet med endnu dårligere selvværd. Du vil miste troen på dig selv.
Kærlige tanker fra Sofie