Kærligheds beredskabsplanen er til dig, der har brug for akut beroligelse. Når kærligheden ikke opfører sig helt, som jeg drømmer om, tager jeg min nødplan i brug. Det er en form for beredskabsplan for kærlighed, som får begge ben tilbage på jorden, når jeg går i panik.

Det handler om at trække vejret dybt ned i maven 10 gange og tage tid til at tune rigtigt ind. Det handler om intuition og om at være tilstede i nuet. Husk dig selv på, at ægte kærlighed gør ikke ondt og består af accept, ærlighed og commitment fra jer begge. Sæt en stor fed streg under dette!

Læs også artiklen: Skru ned for desperationen

Beredskabsplan for kærlighed

  1. Husk, at din udkårne har et liv og laver ting. Han sidder ikke bare og venter på en besked fra dig.
  2. Husk at din udkårne også har sin egen bagage med. Han har sit eget kærlighedssår, frygt, skam, og utryghed.
  3. Stop overtænkning og læs de sidste beskeder fra ham, der står jo ikke noget mellem linjerne, gør der? 
  4. Hav tillid til ham og stol på dig selv. 
  5. Husk ALTID. Det har ikke noget med dig at gøre, hvis det ikke lykkes. Men han er her, fordi du skal lære noget. 
  6. Lyt til mavefornemmelsen, den fortæller dig sandheden, om det er godt eller skidt. 
  7. Vær glad, sjov, charmerende og sød, ligesom du normalt er. Opfører du dig anderledes overfor ham, end du gør overfor dine veninder? 
  8. Stop med at være trist og bange på forhånd, tænk hvordan du selv møder triste mænd, som er bange. Ville du blive og lytte til en trist mand?
  9. Lad være med at smide dit største ønske over bord for at nøjes med mindre, fordi du frygter at miste. Lad være med at “Play safe” og fornægte dig selv din lykke på grund af frygt. 
  10. Skriv din lovestory, så du kan fortælle den og stå stærkt og kærligt i et nyt forhold. 

Mavefornemmelse er det vigtigste

“Husk at lytte til din mavefornemmelse” siger min kloge, gifte veninde ofte til mig. Men hvordan er det nu, man gør det? Jeg har brug for andre hjælpemidler. Måske du også kan bruge min lille 8-punkts plan, så du kan skelne det ægte fra det uægte.

Mavefornemmelsen kan være svær at mærke og følge og det kan resultere i at du forelsker dig i ham du ikke må elske.

Jeg håber, jeg kan hjælpe dig lidt på vej med tro, håb og tanker om kærlighed. Vend tilbage til beredskabsplanen, når du går i panik. Brug fornuften og lad den overvinde angsten og desperationen. Tro på et andet menneske. Der er kærlighed til os alle. Nogle af os skal blot søge lidt længere. Måske skal du lære at åbne dit hjerte og kommunikere kærlighed.

Kærlige tanker fra

Sofie

 

Integritet og grænsesætning i parforholdet
I det sunde parforhold spiller integritet en vigtig rolle – måske den …
Stol på din intuition i kærlighed
Intuition er en evne, vi alle besidder, men som vi ikke alle …

Leave a Reply