Her får du 8 tydelige kærlighedstegn, som viser dig, at han stadig er vild med dig. Husk disse kærlighedstegn, hvis du går i panik over dit forhold. For hvordan opfører en forelsket mand sig egentlig, og hvad betyder de blandede signaler fra mænd? Det kan være svært at gennemskue, hvis du ikke genkender dem. 

Når en mand tænker på dig

Mænd er ikke altid gode til at give udtryk for det, de føler for en kvinde og derfor kan du pludselig tro, at han slet ikke er vild med dig længere, selvom det ikke er tilfældet. Mænd kan komme til at sige eller skrive ting, som de slet ikke mener. Vi kvinder lægger stor vægt på de ord, der bliver sagt og ofte endnu større vægt på de ord, der ikke bliver sagt, men som vi tror, vi hører. Han virker ikke interesseret mere, er den konklusion, du selv når frem til. Men er det nu sådan i virkeligheden? 

Vi kvinder er rigtig dygtige til at overanalysere mandens kommunikation eller mangel på samme, fordi vi ikke kan gennemskue tegnene på, om han er interesseret og forelsket. I virkeligheden er mænd ret simple at forstå og i virkeligheden er de blandede signaler fra mænd ikke svære at tyde. 

Lær at spotte de tydelige kærlighedstegn

De blandede signaler fra mænd ses oftest hos mænd, der ikke helt ved, hvor de er i forholdet endnu. Det får os kvinder til at vakle. Når han selv skal finde ud af, hvad han føler for dig, og om han er forelsket i dig, fortæller han dig ikke, at han er i tvivl om jer to.  Andre gange ved han præcis, hvad han er ude efter, og han vil gøre alt for at opnå dette, også selvom det betyder at lyve dig op i ansigtet eller på SMS. Her ser du mange tegn på, at han er tiltrukket af dig. Han får dig charmeret med i seng og dernæst er han faktisk ikke interesseret i dig længere.    

Så hvordan skelner og spotter du tegn på, at han er forelsket i dig, at han er interesseret i dig og om han er interesseret i et forhold med dig? 

Kærlighedstegn 1: Der er en forbindelse imellem jer 

Nogle gange hører du par, som fortæller om deres stærke forbindelse til hinanden. Det er de par, som kan gøre hinandens sætninger færdige, og som tænker de samme tanker. Det er mærkeligt og så alligevel ikke. De har brugt energi på at forstå og finde denne forbindelse til hinanden, så de kender hinanden rigtig godt.

Det er små ting, man starter med for at blive forbundet. Det kan være, du spørger ind til hans mening, du beder om hans hjælp til noget praktisk, du fortæller ham en vigtig historie fra dit liv. Læg mærke til, om han også forsøger at forbinde sig med dig på denne måde. 

Hvis den mand, du er sammen med, hele tiden ødelægger dine tiltag imod at I bliver forbundet, så har han ikke følelserne med! Det er et tydeligt tegn på, at han ikke er forelsket i dig og at han ikke er interesseret i et forhold. Stop med at forsøge. 

Kærlighedstegn 2: Han er tydelig overfor dig

Et tydeligt tegn på kærlighed og at han er forelsket i dig, er at han er tydelig i sin kommunikation. Han vil være helt sikker på, at den måde han kommunikerer med dig på ikke bliver misforstået.

Hvis han ikke er forelsket i dig, bekymrer han sig ikke om sin tydelighed overfor dig. Han giver besked om jeres aftale i sidste øjeblik, eller han aflyser jer. Når I ikke er sammen, så er han som blæst væk fra jordens overflade. Han lader ikke høre fra sig. Han virker som den mest charmerende, kærlige og dejlige mand, når I er sammen, og så forsvinder han igen. Han er ikke forelsket i dig. 

Ægte kærlighed er det modsatte, som betyder, at han aldrig vil efterlade dig i undren over, om han opgiver dig eller ej. Stop med at bilde dig selv ind, at han blot er dårlig til at kommunikere. 

Kærlighedstegn 3: Han vil gerne bruge tid sammen med dig 

Et tegn på, at en mand er forelsket i dig er, at han vil være helt sikker på, at du ved det. Han vil bruge oceaner af tid med dig udenfor sengen. Det er et tydeligt kærlighedstegn. Han vil endda ændre på sit eget program, så han kan få mere tid til dig. Når han deler jeres oplevelser med andre, er det også et godt tegn på, at han er vild med dig. 

Med et forhold baseret på lyst alene, ser du stort set ikke noget engagement fra hans side. Du får den der følelse af, at han vil ses, når han har lyst til sex, og du mærker ingen form for udvikling af jeres forhold. Dette er et tegn på, at han ikke er vild med dig.

Er du ofte blevet fanget i denne type forhold, hvor han smutter, ikke lader høre fra sig eller, hvor du føler dig udnyttet? Du bør overveje at undgå sex på første date, så du når at mærke den gengældte interesse og alle de gode tegn på, at han er interesseret i dig som menneske. 

Kærlighedstegn 4: Han skubber kærligt til dine grænser

Par, som oplever gengældt kærlighed, spekulerer ikke over, om de er sympatiske og enige med partneren hele tiden. De kan håndtere forskellige meninger og holdninger, også selvom de ikke er enige. De kan give hinanden ærlig kritik. I et sådan forhold, vil du aldrig spørge dig selv, om han er interesseret i dig. 

Et tegn på, at du har en forelsket mand er, at han ikke er så bekymret for uenigheder. Han vil hellere kende den sande dig, også selvom han ved, at det kan blive lidt grimt. Endnu et tydeligt kærlighedstegn, du kan skrive bag øret. 

Læs også: Mænd tænker ikke som kvinder

Hvis du er sammen med en mand, som kun har et engangs-knald i tankerne, vil han aldrig sige dig imod og risikere at miste “denne fornøjelse”, ved at gøre dig vred. Han er ikke vild med dig og ikke interesseret i et forhold, men vil gerne have sex. 

Kærlighedstegn 5: Han møder dig på halvvejen

En forelsket mand vil hellere give end modtage. Når han giver, er du 100 % sikker på, at han gør det, fordi han vil dig, og det betyder intet for ham, hvor meget han får retur. Det er et tegn på, at han er vild med dig. I et ægte kærlighedsforhold, gives der ikke point eller holdes regnskab.

Det er små vigtige ting, du skal bemærke. Han spørger dig eksempelvis, hvilken film I skal se, hvor du kunne tænke dig at sidde på caféen, hvad I skal spise og lignende.

Et overfladisk forhold har som regel en agenda som penge, sex, at have ret til at prale eller lignende. En mand, som ikke er vild med dig, vil være egoistisk. Han vil helst foretage sig ting, som han selv godt kan lide og spørger ikke til dine præferencer. Der er mange signaler fra mænd, som du kan lære at fange. 

Læs også artiklen: Ham du ikke må forelske dig i

Kærlighedstegn 6: Han siger søde ting til dig

Hvis din mand er forelsket i dig, vil han sikkert fortælle dig, at du er noget ganske særligt. Han få dig til at føle dig speciel, du er den eneste, der eksisterer i hans verden. En mand, som ønsker et forhold, viser tydelige kærlighedstegn og ønsker at hans kvinde føler sig fuldstændig unik.

En mand, som ikke er vild med dig og ingen interesse har i et forhold, vil aldrig komme i nærheden af at formulere sætninger om dig og dit helt unikke væsen. 

Kærlighedstegn 7: Han er der for dig

Hvis han altid gør små og store ting for dig, er det måden at fortælle dig, at han har følelser med i det her og er interesseret i et forhold. Mange mænd gør ting i stedet for at bruge ord, det kan være hans måde at kommunikere sin kærlighed og fortælle dig, at han er helt vild med dig. Hvis han ved, du elsker sushi, vil han helt sikkert købe sushi til dig. Han vil gerne gøre dig glad. Dette er vejen til et godt forhold.

En mand, der kan gøre en kvinde glad, er en glad mand’

En mand, som er ligeglad med dig viser tydelige tegn på, at han ikke er interesseret. Han vil ikke tage notits af dine præferencer og ønsker og vil ikke gøre noget for at gøre dig glad og lykkelig, uden det har en gevinst for ham selv. 

Kærlighedstegn 8: Han er en del af dit liv

Han ønsker at være en del af dit liv, er et tydeligt tegn på, at han er vild med dig. Han vil forsøge at finde ud af, hvad du godt kan lide at lave og forsøge at deltage. Han vil gerne møde menneskene i dit liv, så han kan lære dig at kende. Når du er sammen med dine venner, ser han dig i aktion og forstår dig bedre.

En mand, som kun ønsker et seksuelt forhold til dig, ønsker ikke at lære dine børn, forældre eller venner at kende. Han vil ikke bruge energien på det. Det kræver for meget af ham, og han er kun ude på en ting. Dette er et tydeligt tegn på, om han er vild med dig, så læg godt mærke til, om han deltager. 

Hvordan opfører en forelsket mand sig

Du ved nu, at et tydeligt tegn på kærlighed er, at han er villig til at investere i jer to og ofre sig for dig. Når han ikke stopper med at forsøge, selvom tingene er svære imellem jer, så bør du holde fast i ham. Du kan se disse kærlighedstegn hos din mand, ligegyldigt hvor længe du har kendt ham.  Men husk på, at du altid skal se på hans adfærd som den primære rettesnor. Hvis det han siger, ikke hænger sammen med det han gør, så kan det være et usundt tegn. Hans adfærd og opførsel fortæller den sande historie, om han er vild med dig. 

 

Leave a Reply